Grønne Fe (en sang om at drikke absinth) i den grænse hvor man hverken har opgivet soberhed eller beruselse kommer du til mig og hvisker: mellemtingen kan lade sig gøre men det kan den ikke, og det ved du også godt men du er bare så fin, sådan som flakser guldsmedeagtigt, regnbuefarvet, inde i min hjerne og du hører mere hjemme i mig end jeg hører hjemme nogen steder som du ved, hører jeg ikke hjemme nogen steder grønne fe grønne fe grønne fe grønne grønne fe grønne fe grønne grønne fe grønne fe grønne grønne fe jeg føler mig lidt hul jeg bliver så pisse fuld om lidt går jeg omkuld jeg tisser i en busk jeg blotlægger min dusk barberingen er sjusk men du er bare så fin, sådan som flakser guldsmedeagtigt, regnbuefarvet, inde i min hjerne og du hører mere hjemme i mig end jeg hører hjemme nogen steder som du ved, hører jeg ikke hjemme nogen steder grønne fe grønne fe grønne fe grønne grønne fe grønne fe grønne grønne fe grønne fe grønne grønne fe jeg føler mig lidt hul jeg bliver så pissefuld om lidt går jeg omkuld jeg tisser i en busk jeg blotlægger min dusk barberingen er sjusk